Onsdag d. 8. november 2017 havde vi hos TORA A/S fornøjelsen af at lægge lokaler til afholdelse af Jobcenter Kolding og Business Koldings arrangement Jobdating.
Jobdating er et arrangement, hvor virksomheder har mulighed for at møde flygtninge og jobklare ledige i en uformel snak, henover et rundstykke og en kop kaffe.

Formiddagen bød på besøg af ikke mindre end 10 virksomheder og 65 jobklare ledige. Der blev udvekslet CV, visitkort og materiale fra virksomheder og der blev snakket vidt og bredt omkring de jobmuligheder, virksomhederne kunne præsentere. Vi havde i anledningen også besøg af DRs P4, der rapporterede fra arrangementet. På baggrund af dette fik vi endnu mere besøg, da der også var enkelte initiativrige ledige lyttere, der hoppede i bilen og kom forbi – Godt gået!

TORA A/S takker Jobcenter Kolding og Business Kolding for at have fået muligheden for at være med til at skabe relation mellem jobsøgere og virksomheder. For TORA A/S har det betydet, at vi nu har en pulje af kvalificerede kandidater, som vi kan arbejde videre med.